Gregers kom – Gregers og Seb så – Gregers og Seb sejrede – tror vi nok...

Som skrevet i forrige indlæg, blev grænsen åbnet, og det betød Gregers kom frem, og vi mødtes i Jerusalem, hvor vi fik gjort den gamle by, inklusive Grædemuren, og derefter fandt frem til vores hostel, hvor vi fandt de to senge, som var vores – troede vi, i hvert fald.

Derefter bevægede vi os så småt ud i det jerusalemske natteliv på en uforglemmelig tur (som var så god, vi alligevel har glemt noget af den...), der blandt andet inkluderede følgende:

Taybeh – den lokale palæstinensiske øl, der med egen betegnelse er ”the best in the middle east” - man kan jo nærmest give dem ret, men nok primært på grund af manglen på konkurrence. Det er en lidt frugtig øl, men samtidig en rigtig god øl (Nu var vi jo nok også noget til et punkt, hvor jeg ville kalde Harboe en god øl – men hvorom alting er, kan Taybeh Beer altså godt anbefales)
Efrat - en utrolig sød, charmerende (ja, læs lækker...) bartender på den første bar vi fandt, hvor der var happy hour, så der endte vi med at blive hængende et stykke tid – og ja, udseendet på bartenderen skræmte os ikke væk;
Dan - som også arbejde i baren og endte med at lave nogle utroligt dårlige burgere til os, men som vi samtidig fik en ordentlig diskussion med. Han var israelsk ateist, og mente derfor at bosættelserne var åndssvage, men der røg fornuften til gengæld også. Han mente groft sagt, at eftersom Israel havde vundet en krig, kunne de behandle palæstinenserne som de ville (specielt fordi de var i gang med at civilisere dem – og vi ved jo alle sammen at krænke menneskerettigheder er meget civiliseret), at der jo ikke var forskel på det Israel gjorde i dag, og så den imperialisme, som europæerne havde udøvet i mange år i Afrika – og der måtte vi jo til dels give ham ret, men vi var til gengæld ikke helt enige i, at det var en valid grund til Israels ageren i dag – samtidig havde han ikke et rationelt svar på, hvorfor Israel var så glad for FN-resolutionen, der oprettede dem som stat i 1948, men samtidig ikke har efterlevet en eneste siden – det er måske det, vi andre ville betegne som et paradoks;
Putin Bar – En utrolig dårlig pub, der til gengæld var imponerende god til at sørge for at vores happy hour brandert blev heftigere;
Pladeforretningen – der om aftenen blev forvandlet til en cool undergrundsbar, hvor vi blandt andet faldt i snak med en flok israelske soldater – de her 18-årige piger, der virkelig har et forskruet verdensbillede, men til gengæld får man et indtryk af, hvor meget af det, der kommer af den form for den indoktrinering, der foregår i såvel skolesystemet som ikke mindt hæren.
Noget der ligner et sort hul – herefter begynder tingene at blive slørede for både Gregers og jeg. Vi kan huske, vi var forbi Putin Bar igen (af meget uvisse årsager) og baren, hvor Efrat og Dan herskede. Derefter har vi på en eller anden måde skiltes, og jeg vågner næste morgen ved at Gregers fortæller mig, at han har sovet på en sofa, fordi der lå en mand i hans seng, da han kom hjem. Da Gregers vækkede manden, pegede han over på mig og sagde ”my friend”. Jeg ved ikke, hvem han er (eller kan i hvert fald ikke huske, hvem han er) – så hvad der er sket resten af natten, er endnu et af livets store mysterier...

Dagen derpå var vi tømmermændsturister – ja det kan faktisk godt lade sig gøre. Vi var ved Olivenbjerget og Getsemane Have, hvor Jesus (ja, der var han åbenbart også) eftersigende brugte aftenen før sin korsfæstelse. Derefter brugte vi resten af dagen på at drikke cola, søge skygge, spise et par falafler og derefter fandt vi en bus til Hebron.

Dagen efter havde vi det bedre igen, så der tog vi en tur til Bethlehem og (jeg) genså Kirken, der åbenbart skulle være placeret der, hvor der en gang har været en stald, hvor Jomfru (Host, host) Maria og Josef søgte ly for natten – gad egentlig vide, om ham Josef døde som jomfru? Jeg har ikke hørt historier om, at de fik andre børn, og man har ikke ligefrem indtryk af, at prævention var vildt udbredt på den tid. Det må egentlig taget være rimelig nederen, at ens kone har været utro og derefter gennemfører verdenshistoriens største fupnummer (”Det var Gud, der gjorde det, det er en jomfrufødsel” - yeah right) for derefter selv at dø, som gammeljomfru fordi den utro kone ikke synes, at ”Guds søn” skal have søskende. Jeg ville følte mig lidt snydt. Nå nok af mine antireligiøse udgydelser – bare fordi man ikke selv er fan, skal man jo ikke være fordømmende. Bethlehem var som Bethlehem er – hyggeligt, men samtidig lidt turistet, af gode grunde. Vi fik shoppet lidt i Bethlehem (og ja, det betyder indkøb af alkohol. Jeg har endnu ikke fundet smuglerkroen i Hebron, og begynder faktisk at tvivle på, at den eksisterer).

Det betød, at vi dagen efter var tømmermændsturister nok en gang. Denne gang i Ramallah, som er regeringsby for PA (Palestinian Authorities) indtil man en gang (forhåbentligt) får Østjerusalem som hovedstad. Det var til gengæld en dejlig by, der ikke var særlig turistet. Vi var blandt andet på en rigtig slyngelstue (som de nu er hernede, hvilket inkluderer arabisk kaffe og vandpiber – grunden til den kan kategoriseres under slyngelstue er, at man kan se på lang afstand, at kvinder ikke rigtig er velkomne og samtidig var halvdelen af klientellet ældre herrer iført den karakteristiske hovedbeklædning, som man altid så Arafat med). Apropos gode gamle Yassir Arafat (som vist ikke var helt så god, som han nogen gange bliver fremstillet i vestlige medier – korruption var i hvert fald ikke fremmed for ham. Det var jo ikke for sjov, at han døde som en af Mellemøstens rigeste mænd), så var vi også forbi han mausoleum, som ligger placeret ved siden af PA's hovedkvarter.

Derefter fik jeg sendt Gregers tilbage til Jordan – og så er hverdagen ellers dumpet ned med et brag igen. Travlt på kontoret igen – og et par ”netværksmøder” (se separat indlæg, hvor lidt galde bliver spyet ud...). Denne uge og den kommende bliver ikke mindre hektiske, eftersom celeb'en (som man kan diskutere, hvor berømt hun er) kommer forbi – så der skal alting klappes af og tilrettelægges. Derudover har vi seks danske voluntører (sabbatsårs-lige-færdig-med-gymnasiet-unge danskere, som skal ned og arbejde frivilligt i tre måneder) som kommer på søndag – de skal have et par introduktionsdage på kontoret og overnatninger i vores stue inden de drager ud til deres værtsorganisationer og -familier. Så der bliver med andre ord nok at se til.