Networking – og hvorfor jeg ikke er fan

”Giv mig en branche, hvor jeg ikke skal netværke” sagde en klog gammel mand en gang. Ja okay, jeg er måske ikke gammel og klog kan diskuteres, men mand vil jeg i hvert fald kalde mig selv – og hvis nogen på baggrund af denne indledning og overskrift skulle være i tvivl, så har jeg den sidste uges tid befundet mig i et par networking situationer, hvilket jeg af et ærligt hjerte må indrømme, at jeg ikke syntes vildt meget om – for nu at udtrykke mig pænt.

Jeg vil starte med lige hurtigt at opsummere, hvorfor jeg ikke er den store fan af det her networking, som er en relativt stor del af den her branche (og mange andre brancher, hvilket indskrænker mine fremtidsmuligheder, hvis jeg skal forholde mig til min indledende sætning). Der er groft sagt to grunde – en idealistisk grund og en egoistisk grund (så er jeg ligesom dækket ind)

Først den mere idealistiske del. Generelt er jeg ikke fan af, at personlige relationer og hvor sød/pæn/fedterøvsagtig man er, kan have indflydelse på i hvor høj grad man får sin dagsorden igennem/sine historier i avisen/sine bevillinger igennem ved det offentlige etc. Jeg synes, der er en eller anden form for nepotistisk snert over det. Nå det var den mere højtflyvende idealistiske grund, hvilket jo ærligt talt bare er et skalkeskjul, for den mere egoistiske grund...

… nemlig at jeg er ufattelig dårligt til at gå rundt med mine pindemadder og 'konservere' og uddele visitkort. Nu skal man jo ikke give op så let, og i betragtning af det er begrænset hvor lang tid af mit liv, jeg har brugt på at networke, så er det måske lidt tidligt at afskrive mine evner inden for genren, men jeg har godt nok svært ved at se mig selv blive fan af konceptet – men det kan jo blive et nødvendigt onde...

I torsdags var vi til et møde på den danske repræsentation i Ramallah, hvor alle danskere, der arbejder i internationale organisationer i de besatte områder var inviteret. Så det var en god blanding af NGO'er, politimænd, EU-ansatte, folk fra repræsentationen og en enkelt journalist. Egentlig en sjov blanding og mødet var egentligt også primært en snak om ingenting... men det var meget hyggeligt, selvom det selvfølgelig inkluderede den tidligere nævnte form for networking, hvor man lige skulle føle hinanden på tæerne og samtidig skulle sørge for at aflevere nogle visitkort. Selve mødet tog ikke så lang tid, men vi valgte at køre med to fra Folkekirkens Nødhjælp og Berlingske Tidendes korrespondent til Jerusalem, hvor de boede. Så i et netværksperspektiv fik vi klart mest ud af den tur og den efterfølgende kop kaffe på Folkekirkens Nødhjælps kontor – men lidt sjovt lige pludselig at sidde og småsludre med Berlingskes udsendte om småt (bla, bla, bla) og stort (blandt andet fredsproces) – og samtidig udveksle visitkort med ham.

Næste netværksmøde foregik i går – igen i Ramallah – det er åbenbart der, hvor tingene sker, men det er helt fint at komme lidt ud af Hebron en gang i mellem. Der var åbningsreception i DHIP (det Danske Hus I Palæstina), som er et sted, hvor det er meningen, at danskere og palæstinensere skal kulturudveksle, som det så fint hedder. Vi endte med at køre derop i pansrede diplomatbiler, eftersom nogle fra repræsentationen havde været til et møde i Hebron. Det betyder altså tonede ruder, privat chauffør og 'heavy doors' – så nu har jeg lige smagt på diplomatlivet, hvilket alt andet lige ikke tiltaler mig særlig meget – der er lidt for meget distance over det (samtidig med lidt for mange pindemadsrecptioner...). Men det var da meget sjovt at prøve.

Nå, receptionen gik i og for sig fint nok. Jeg fik minglet lidt mere, uddelt et par visitkort mere, interviewet lederen af huset og spist nogle pindemadder. Når alt kommer til alt var det faktisk meget hyggeligt, og jeg fik et par stående invitationer til en bytur i Ramallah som jeg så kunne bytte med en madras i Hebron, hvor der for at sige det pænt ikke er så meget natteliv, men til gengæld kan jeg byde på en oplevelse af en helt anden karakter.

Nå nok af mine brokkerier, om alt det jeg er tvunget til – gratis mad og drikke, køreture i diplomatbiler og spændende diskussioner med journalister...