Jul i Bethlehem – hvor ellers?

Og det skete i de dage... at der gik en befaling om, at Sebastian skulle holde jul i Bethlehem - hvor ellers?

Glædelig Jul til alle derude.

Jeg er virkelig ked af, at bloggen har været så forsømt på det seneste, men jeg har simpelthen bare haft så mange ting at se til, at der ikke har været så meget overskud til at skrive om aftenen også (altså når jeg ikke har arbejdet om aftenen...)

Men det betyder jo forhåbentligt bare, at der er mere at fortælle, når jeg komme hjem om under tre uger... - det er helt vildt at tænke på, og lige nu kan jeg slet ikke forholde mig til det. En god kombination af, at tiden er fløjet afsted, at jeg ikke har lyst til at forlade kontoret, arbejdet og Palæstina (men jeg har selvfølgelig lyst til at se jer alle sammen!) og så at jeg synes, at jeg har 1000 ting jeg skal nå, inden jeg om under to uger forlader Hebron for at tage til Amman for at flyve hjem! Lige nu vil jeg altså ikke hjem!

Nå, som overskriften antyder, så bliver dette et relativt kort indlæg omhandlende min (noget anderledes) jul, som blev fejret i Bethlehem.

Jeg arbejdede den 23. december, og Juleaftensdag stod jeg op og tog mig relativ god tid til at hygge og få en god morgenmad. Jeg var alene hjemme, for Ane har sin familie på besøg, og de var taget til Bethlehem. Derefter tog jeg ind til byernes by (i hvert fald ved juletid...) Bethlehem ved middagstid, hvor jeg havde fået mig et værelse – eller det vil sige en seng. Jeg havde (selvfølgelig) været (for) sent ude med at bestille noget, men jeg fik heldigvis plads på et hostel ved navnet House of Peace – så kan det vist nærmest ikke være smukkere! Jeg kom frem omkring kl. 13, og det viste sig, at jeg havde fået en madras inde på en af sønnernes værelse – men igen, jeg havde været sent ude, julen er hjerternes fest og hvor der er hjerterum er der husrum, så jeg skal ikke klage!

Herinde nåede jeg lige at skype med Mor, Hans, Aksel, Søren, Betina og Tobias (altså på en gang) for lige at ønske god jul, inden jeg bevægede mig ind mod Manger Square, der er pladsen foran kirken, hvor det alt sammen skulle være sket – altså alt det der vi fejrer; krybben, lillemanden, hyrderne, guld, røgelse, myrra skær og jeg skal komme efter dig, skal jeg...

Der startede jeg lige med en falafel sandwich (skik følge eller land fly...), og der var jo som forventet proppet med mennesker. Kort opsummeret kan det siges at være en skøn og skør blanding af 'Jingle bells' på sækkepiber (sic!), Christmas Carols, missionærer, julemænd, nissehuer, tørklædepiger, tørklædepiger med nissehuer, juletræer, bønnekald fra moskéens minareter, nonner og mange andre ting. Så i dette virvar gik jeg lidt rundt, tog nogle billeder, kiggede på folk, inden jeg satte mig med min bog (The Great War for Civilization – The Conquest of the Middle East. 1300 sider af den engelske journalist Robert Fisk om hans oplevelser i Mellemøsten de sidste 40 år) og en espresso og kiggede mere på folk. Da jeg havde tømt kaffen, købte jeg mig en øl (den lokale Taybeh, som jeg er bleve slemt glad for), hvorefter jeg stødte ind i nogle af volontørerne (de her lige-færdig-med-gymnasiet-vi-skal-arbejde-frivilligt-i-Palæstina-i-tre-måneder danskere, som vi har – dette var dog nogle nye, der kom i sidste uge. Vi sendte de gamle hjem sidste søndag) og sad lidt med dem, inden jeg gik tilbage på hostellet (først var jeg lige forbi en spritbutik for at købe mig en flaske rødvin – mere om denne senere), hvor jeg skypede med Farmor, Far og Tobias (også på en gang), inden jeg igen bevægede mig ud i Bethlehems gader, for at finde mig et sted at indtage julemiddagen (eller hvad vi nu skal kalde den... - det var i hvert fald en middag på Juleaften!). Jeg fandt mig endelig en restaurant, der serverede lidt spændende mad, men da jeg havde bestilt en stor lækker bøf og en halvflaske rødvin, fik jeg at vide, at de var udgået for bøffer, så jeg ville få kyllingebryst i stedet (det er selvfølgelig også tættere på and...) og så en flaske lokal rødvin (Cremisan), der er mere politisk korrekt end den er god, men den kan drikkes.

Derefter bevægede jeg mig ind mod pladsen igen, hvor jeg på vejen var nødt til at kigge på en kortege, der kom kørende meget hurtigt gennem gaderne – jeg kunne selvfølgelig ikke se det, men er rimelig sikker på, at det var ingen ringere end Mahmoud Abbas, aka. Abu Mazen, palæstinensernes præsident (uden mandat...), som forhandler om en fred, som ingen rigtig tror på, uden rigtigt at have mandat til at forhandle på palæstinensernes vegne, eftersom han har udskudt præsidentvalget i 2009. Men en fin herre, er han helt sikkert – og han skulle i kirken senere hen.

For at komme ind i selve kirken, skal man have specielle adgangskort, som man skal kende nogen, der kender nogen for at få fingre i. Jeg vil tro, at jeg kender nogen, der kender nogen, hvis jeg bare havde taget mig sammen til at gøre noget ved det i god tid – men det havde jeg (surprise...) ikke. Så jeg måtte nøjes med at se midnatsmessen på storskærm ude foran på pladsen. Jeg kom frem i god tid, så der var lige tid til en espresso mere og nogle flere sider i min bog, inden jeg stødte ind i volontørerne igen. Vi gik sammen ind på et (meget turistet) sted og fik os en enkelt øl, inden vi gik ud og kiggede på storskærmen, der transmitterede midnatsmessen. Da vi havde stået der lidt, ville volontørerne tilbage til deres hostel, og det betød, at jeg fik mulighed for at hive min (tidligere indkøbte) flaske rødvin op ad tasken – denne gang en fornuftig Rhone-vin købt til lejligheden – skal der være fest, så lad der være fest. Så den drak jeg indbundet i en plastikpose (der er jo ingen grund til at provokere unødvendigt), mens jeg så resten af midnatsmessen. Da den (og rødvinen...) var færdig, var der ikke særlig mange mennesker på pladsen, og jeg købte mig (endnu) en falafelsandwich (skik følge eller land fly...) og gik tilbage på hostellet.

Morgenen efter tog jeg til Jerusalem, for at se, hvad der skete derinde. Men det kan meget kort fortalt siges, at det nærmest var umuligt at se på byen, at det var jul, så den var ikke mere spændende end sædvanligt (her skal det dog lige siges, at den er mere end spændende normalt – så det var stadig en hyggelig dag!)

Nå, det var alt for denne gang – et juleeventyr! Jeg vil forsøge at opdatere med endnu et par historier om, hvad der er sket den seneste måneds tid, men belært af bitter erfaring, vil jeg ikke love noget...